Gaderne i Pompeji og Herculaneum ligger tæt op mod hinanden i større blokke, disse er så omgivet af gader. Disse boligblokke kaldes for Insula (omgives af gader som en ø af vand). Nogle af de ældste murer som er bygget i disse to byer, er bygget af tilhugne kvadre, altså firkantede sten af enten en vulkansk stenart (tuf) eller af kalksten fra floden Sarno. I det sidste århundrede før Jesus blev født blev disse materialer afløst med brændte mursten hvor mørtel blev brugt som bindemiddel. Da der stadig levede mennesker i byerne var murene indvedigt beklædt med malerier. I årtierne før katastrofen i 79 e.kr. eksperimenterede malerne med perspektiv og lysvirkninger. F.eks. kunne de male en væg med en udsigt til havet eller en have, sådan så det gav indtryk af at være et rigtigt vindue med udsigt.
Det pompejanske atriumhus
Det gennemsnitlige pompejanske hus kaldes for et atriumshus. Det antikke hus åbner sig indad og ud til gaden har huset kun en enkelt dør og nogle få små og ofte højtsiddende vinduer. Når man træder ind i huset kommer man til en korridor der består af vestibuler og fauces. På korridorens sider er der nogle mindre rum, cellae, hvorfra en slave kunne holde opsyn med indgangsdøren. til tider var disse cellae omdannet til serveringsteder, thermopolier, her kunne man fra gaden købe varme retter. Disse thermoplier kan sammenlignes med nutidens burger- og grillbarer. Fra fauces træder man ind i atrium, det latisnke ord atrum betyder mørk, og dette rum er mørkt da der kun kommer lyd fra et lille hul (compluvium) i loftet. Under dette hul (impluvium) har man et lille bassin som opsamler regnvand til tider hvor der var svigtende vand. De fleste af de rum som var omkring atrium var soveværelser. bagerst i atrium ligger tablinum, dette er det mest af alle rummene. Det var her ægtesangen var helt hen til bryllupsceremonien. Til daglig blev rummet brugt af husets herre. Hertil var der også køkken (culina) og toilet (latrina), som oftes lå ved siden af hinanden. Tæt på køkkenet lå der ofte et forrådskammer (apotheca). Derudover var der også en spisestue med plads til 3 sofaer. Når man spiste ved bordene i spisestuen lå man nærmest ned og spiste. Hvis der var mere end 9 omkring et bord blev det set som upassende.
Et grundplan over et gennemsnitligt pompejansk hus
Syditalien havde tæt kontakt med grækerne, og derfor føjede mange
mennesker en ekstra afdeling til huset med mere lys og luft, dette rum kaldes
et peristyl. Peristylet omgiver en hortus (en have) med blomster og ofte et
springvand. Omkring persitylet kan der ligge flere cubicula (soveværelser), og
hertil kommer sommerspisestuer og andre mindre opholdsrum (oecus). Et åbent og
ofte afrundet sted kaldes exedra.
Huse og mennesker
Det var nogle meget rummelige huse til familierne, som bestod af en far,
mor og nogle børn, og derudover var der også nogle slaver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar